Erhvervsmentor
Er du i tvivl om dine karrieremuligheder? Har du brug for at tale med nogen om job eller uddannelse? Så kan du få en aftale med en Erhvervsmentor.ㅤ
Erhvervsmentor er et tilbud til dig, der gerne vil tale med en erhvervsleder om dine karrieremuligheder og de valg, du står i som ung (16-30 år). Du kan få hjælp til at finde ud af, hvad du har lyst til, hvad du er god til og hvordan du bedst udvikler dig i forhold til job og uddannelse. I kan snakke om det, der interesserer dig, udveksle ideer, udforske muligheder og dele viden om de ting, du allerede er i gang med.
Du bestemmer og aftaler selv med din mentor, hvor meget I skal mødes. Det kan være alt fra et enkelt møde, og op til 2-3 timer om måneden i 3 måneder.
Lyder erhvervsmentor som en god mulighed for dig, så tal med din rådgiver i ungdomscenter eller jobcenter, eller tag direkte fat i Sanne Ravn.